Allergi og høfeber
fakta
I en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed vurderes det, at antallet af voksne allergikere vil stige med hele 796.000 fra 2005 – 2020. Det skønnes, at 1,5 million danskere i dag er ramt af astma eller allergi.
Ifølge tal fra www.sundhedsprofil2010.dk, lider 24,3 % af alle danske kvinder af allergi mod 19,4 % af de danske mænd. Samme skævridning viser sig for astma, hvor 8,4 % af landets kvinder mod 6,8 % af landets mænd lider af astma. Tallene er chokerende!
Hvad er allergi og høfeber
Overfølsomhed (hyperaktivitet) er en tilstand, hvor kroppen reagerer uhensigtsmæssigt på stoffer, der normalt er ufarlige. Hvis allergitesten er positiv – så kalder vi det allergi (feks. pollenallergi). Hvis allergitesterne er negative, hedder overfølsomheden “intolerance”.
Symptomerne afhænger af, hvor i kroppen overfølsomhedsreaktionen foregår, men typisk får du symptomer fra:
øjne og næse – allergi
lunger – astma
hud – nældefeber
Alle kan blive overfølsomme. Hvert år oplever hver 10. dansker en overfølsomhedsreaktion. Arvemæssige forhold spiller en stor rolle for allergi. Hvis begge forældre har allergi, har deres børn op til 50 % risiko for at få det.
Akupunktur mod allergi, overfølsomhed, og intolerance er blevet til en anerkendt succes. Antallet af allergikere, der foretrækker akupunkturbehandling mod allergi, stiger år for år. Af den grund, har mange mennesker oplevet succes med akupunkturbehandling mod høfeber og allergi, og deler deres gode erfaringer med andre i deres omgangskreds.
I følge TCM (Traditionel Kinesisk Medicin) skyldes høfeber underskud af Forsvars-Qi . Forsvars-Qi stammer fra nyrerne, der ernæres af Milt-Qi og bliver fordelt rundt i kroppen af Lunge-Qi. Allergi har en tæt forbindelse til livsstil. Stress og usund kost kan trigge allergi og forværre symptomerne.
Mao akupunkturs erfaringer
Efter at have behandlet et par hundrede allergiklienter i min praksis, har jeg udviklet min egen akupunkturmetode. Der har konstateret rigtige gode resultater med høfeber og allergi.
Mange af mine klienter vil efter akupunkturbehandlingen opleve at være 100 % symptomfri. Enkelte vil kun mærke symptomer en gang i mellem, og andre (især blandt dem som plejede at bruge stærkt antihistamin) kan nøjes med at bruge antihistamin lejlighedsvis. Resultaterne er meget lovende.
Behandlingsforløbet bør starte ved begyndelsen af pollensæsonen. Men også en senere koncentreret indsats er virkningsfuld. To behandlinger i første uge, og en behandling om ugen efterfølgende, indtil sæsonen slutter.
I den efterfølgende pollensæson, skal behandlingen gentages med 3 til 5 gange, for at vedligeholde effekten.
Med akupunkturbehandling mod din høfeber og allergi, frigør du dig for antihistaminernes bivirkninger. Du har mere energi og overskud til din dagligdag.
Sten Jacobsen
“Jeg er en af dem, der hvert år er plaget af birkepollenallergi. I mange år tog jeg anti-histaminpiller.
Sidste år prøvede jeg for første gang akupunktur mod allergi. Når jeg skal være ærlig, troede jeg ikke på det, og det var med nogen nervøsitet, at jeg afholdt mig fra at tage piller. Men det virkede.
min akupunktur oplevelse
Akupunkturen tog langt de fleste af symptomerne i form af kløende øjne samt kilden i næsen og den konstante nysen. Jeg havde mindre symptomer, men færre end da jeg tog antihistaminpiller.
Hvis jeg skal sammenligne pillerne med akupunkturen, ud fra mine erfaringer, så vil jeg sige det sådan: Akupunktur virker lidt kraftigere end pillerne mht. at fjerne symptomerne. Desuden er man fri for den voldsomme træthed, som pillerne medfører. Til gengæld er behandlingen dyrere end behandlingen med piller. Man skal gå til behandling en gang om ugen til en pris af 500 kr. Hvis man skal gå 4-5 gange er prisen oppe på ca. 2000 kr. Pillerne er væsentlig billigere, men personligt vil jeg klart foretrække akupunkturen, da trætheden i forbindelse med indtagelsen af pillerne for mig var næsten lige så generende som de allergisymptomer, de fjernede”